Angsten.dk

Hvad er angst?

Angst omfatter symptomtilstande som panikangst, socialangst, generaliseret angst, agorafobi, enkeltfobi, tvangstilstande og posttraumatisk belastningsreaktion (defineres alle nedenfor). Først følger en kort definition af hver af angsttilstandene, og derefter en række forklaringer på angsttilstandene, som også introducerer de terapiformer, der er påvist effektive i forbindelse med angst.

Angsttilstande

Først skal det siges, at angsttilstande er ret almindelige i den danske befolkning. Det skønnes, at mellem 15 og 25% af alle danskere på et tidspunkt i deres liv vil udvikle en angstlidelse. De hyppigste er enkeltfobi og socialangst, efterfulgt af agorafobi, generaliseret angst, posttraumatisk belastningsreaktion, tvangstilstande og panikangst. Procentsatserne er lidt højere for kvinder end for mænd.

Panikangst

Panikangst karakteriseres af voldsomme og uventede panikanfald. Angstanfaldet er oftest kort og intenst. Det er meget almindeligt at tænkningen handler om at dø, miste kontrollen og blive sindssyg. De kropslige oplevelser udgøres af vejrtrækningsbesvær, hjertebanken, svimmelhed og underlige fornemmelser i lemmerne.

Panikangst opstår tit helt uventet, men efterfølgende er det almindeligt at knytte anfaldet an til de steder, hvor angsten er opstået. Dette fører gerne til undgåelse af disse steder, hvilket for det første begrænser ens bevægelsesfrihed, men for det andet også indebærer en vis forventningsangst. Således kan man flere timer inden at skulle et bestemt sted hen være meget medtaget af angst.

Socialangst

Socialfobi opleves som en følelse af anspændthed og ubehag sammen med andre. Man oplever sig som utilstrækkelig, tænker at man er forkert, skammer sig over at være nervøs, og frygter at de andre skal opdage, hvordan man har det. Socialangst handler helt centralt om angst for andres undersøgende blikke og den fordømmelse, som man antager følger automatisk på opmærksomhed. De fysiske symptomer ved socialangst er rysten på hænderne, opkastningsfornemmelser eller rødmen. Den angst, som opleves i forbindelse med socialangst, er mindre intens end et panikanfald, men til gengæld kan de strække sig over flere timer eller endda dage.

Enkeltfobi

Enkeltfobier knytter sig til helt bestemte ting. De mest almindelige er specielle dyr som edderkopper (araknofobi), fugle og mus, højder, torden, mørke, at flyve, lukkede rum, at gå på offentlige toiletter, tandlægebesøg, synet af blod eller sår, samt angst for at blive smittet af sygdom. I deres letteste former kender de fleste sådanne angstvoldende situationer, men diagnosen bør kun bruges, når der foreligger en betydelig gene med indskrænket livsudfoldelse.

Agorafobi

Agorafobi betyder angst for åbne pladser - og opleves som angst i forbindelse med at forlade hjemmet. Angsten kan komme til udtryk ved, at man ikke kan gå i butikker, opholde sig i store forsamlinger eller på offentlige steder. Det betyder også at man er afskåret fra at rejse, fordi man ikke kan færdes i bus, tog eller fly. Dette har ofte at gøre med tanker om at falde om og blive hjælpeløs, hvor man ikke forventer, at nogen vil hjælpe en, men blot kigge kritisk til.

Generaliseret angst

Generaliseret angst er en vedvarende angsttilstand, som ikke hænger sammen med bestemte situationer. Den kommer til udtryk som en grundfølelse af angst eller ængstelse. Ofte ledsages angsten af anspændthed og bekymring over for dagligdagens begivenheder og problemer, og i forbindelse med mulige ulykker i fremtiden. De mest fremtrædende symptomer er klager over vedvarende nervøsitet, rysten, muskelspændinger, svedtendens, hjertebanken, svimmelhed, trykken i maven og søvnbesvær.

Tvangstilstande

Tvangstilstande kaldes mere præcist obsessiv kompulsiv tilstand. Dette betyder en tilstand, der er præget af tvangstanker (obsessioner) og tvangshandlinger (kompulsioner). Tvangstanker er ofte voldsomme, ubehagelige tanker, som optræder igen og igen - og medfører angst, stress samt mange gange skyldfølelser og selvbebrejdelser. De handler tit om en fornemmelse om at have gjort noget forkert, om at gøre skade på andre og om at blive syg.

Tvangshandlinger handler oftest om at neutralisere tvangstankerne. Man har en fornemmelse af, at bestemte, ofte gentagne, handlinger vil kunne afbøde de negative konsekvenser, som ens tanker handler om. Handlingerne kan enten være åbenlyse (som håndvask) eller skjulte (som rim, remser og ritualer).

Posttraumatisk belastningsreaktion

Posttraumatisk belastningsreaktion - eller oplevelsen af angst i flere år efter en traumatisk begivenhed - opstår i kølvandet på katastrofale hændelser. Dette kunne omfatte overfald, ulykker, naturkatastrofer, krig, dødstrusler og tortur. Man oplever ofte påtrængende erindringer eller såkaldte flashbacks og mareridt. Mange forsøger at undgå disse ængstelser ved at isolere sig fra andre (for ikke at blive mindet om noget), udvikle alkoholmisbrug og forsøge at undlade at sove.

Forklaringer på angst

Der er ingen lette forklaringer på, hvad angsttilstande er for noget. Som med alle andre psykiske lidelser er både arvemæssige, sociale og psykologiske aspekter sandsynligvis relevante. I det følgende omtales for det første kognitiv adfærdsterapi, som henvender sig direkte til de belastende symptomer. Dernæst omtales også interpersonel psykoanalyse, som behandler angsten mere indirekte, men samtidig også fokuserer på aspekter, som ikke er fremtrædende i kognitiv terapi.

Angstbehandling